Type G immunglobulin (IgG)

G-type immunoglobuliner (IgG) eller G-type antistoffer er særlig vigtige, fordi de er de mest talrige og vedvarende antistoffer i vores krop. IgG-antistoffer beskytter kroppen mod infektioner, og syntesefejl resulterer undertiden i dannelsen af ​​antistoffer mod kroppens eget væv. Hvad er type G immunoglobulin test? Hvad betyder IgG under det normale, og hvad betyder forhøjet?

Indholdsfortegnelse

1. Type G immunoglobulin (IgG) - rolle i kroppen
2. Type G immunoglobulin (IgG) - typer
3. Type G immunoglobulin (IgG) - indikationer for testen
4. Immunoglobulin type G (IgG) - hvad er testen?
5. Type G immunoglobuliner (IgG) - normen
6. Type G immunoglobulin (IgG) - resultater. Hvad betyder forhøjet niveau?
7. Type G immunoglobulin (IgG) - resultater. Hvad betyder det sænkede niveau?
8. Type G immunoglobulin (IgG) - diagnostiske tests, der bruger IgG-antistoffer
9. Type G immunoglobulin (IgG) - brugen af ​​IgG-antistoffer til behandling

Immunoglobulin G (IgG) eller type G-antistoffer er et immunprotein produceret af celler i immunsystemet - plasmaceller, som er en type B-lymfocytter. IgG-antistoffer fremstilles ved kontakt med forskellige kemiske molekyler (antigener), som immunsystemet anser for at være udenlandsk.

Antigener kan være fragmenter af bakterier, vira, svampe, mad, pollen og i nogle situationer kroppens eget væv (såkaldte autoantigener). IgG-antistoffer er meget specifikke, da de altid er rettet mod et specifikt antigen og produceres hovedsageligt i de senere stadier af immunresponset, og erstatter de mindre specifikke IgM-antistoffer.

Type G immunoglobulin (IgG) - rolle i kroppen

IgG-antistoffer er et af de sidst producerede i kroppen og kan takket være de såkaldte Immunhukommelsen af ​​plasmaceller forbliver i blodet i op til flere dusin år. På grund af dette betragtes de som de mest vedholdende antistoffer.

IgG-antistoffer er den mest almindelige type antistoffer i kroppen og tegner sig for ca. 80 procent af det samlede antal. alle typer antistoffer.

IgG-antistoffer har evnen til at danne immunkomplekser med antigenmolekyler og aktivere komplementsystemet, som er en klynge af proteiner, der initierer inflammation. Denne proces er designet til at neutralisere antigenet og sikkert fjerne det fra kroppen.

Immunsystemets celler, inkl. makrofager og neutrofiler har receptorer på deres overflade, der binder til IgG-antistoffragmenter i immunkomplekser. Takket være dette kan de absorbere og nedbryde immunkomplekser i fagocytose-processen (det består i at fange og absorbere mikroskopiske faste stoffer i cellen).

IgG-antistoffer er de eneste antistoffer, der krydser moderkagen. Under graviditeten viderebringer kvinden sine IgG-antistoffer til fosteret, som forbliver hos barnet i ca. et år efter fødslen. På samme tid, lige efter fødslen, begynder babyen at producere sine egne IgG-antistoffer under påvirkning af miljøantigener.

Type G immunoglobulin (IgG) - typer

På grund af forskellene i den molekylære struktur er IgG-antistoffer opdelt i fire undertyper:

• IgG1 - den mest talrige IgG, der udgør 67 procent. alle undertyper IgG1-mangel ledsager normalt en generel antistofmangel
• IgG2 - tegner sig for 22 procent. IgG og har den laveste specificitet; symptomet på IgG2-mangel er tilbagevendende bakterie- og virusinfektioner
• IgG3 - tegner sig for 8 procent. IgG og aktiver komplementsystemet mest; virusinfektioner kan være et symptom på IgG3-mangel
• IgG4 - den mindste undertype af IgG (3%), der beskytter kroppen mod allergiske reaktioner og er den eneste, der ikke aktiverer komplementsystemet; en stigning i IgG4 observeres under allergenimmunterapi (desensibilisering)

IgG-antistoffer kan også opdeles i total og specifik. Specifikke IgG-antistoffer produceres gennem hele livet efter kontakt med forskellige antigener. Undersøgelsen af ​​specifikke IgG-antistoffer er særlig vigtig i diagnosen infektiøse og autoimmune sygdomme. Alle de specifikke IgG-antistoffer i kroppen udgør puljen af ​​samlede IgG-antistoffer.

Type G immunoglobulin (IgG) - indikationer for testen

Der er mistanke om indikationer til test af niveauet af immunglobulin G (IgG):

• Medfødt immundefekt af genetisk oprindelse, fx alvorlig kombineret immundefekt (SCID)
• sekundære immundefekter, fx AIDS
• levercirrhose
• en autoimmun sygdom, fx reumatoid arthritis, Hashimotos sygdom
• hæmatologiske kræftformer, fx multipelt myelom, lymfomer
• infektiøse sygdomme, fx Lyme sygdom, herpes
• parasitære angreb, fx giardiasis, celandine

En anden indikation er diagnosen serologisk konflikt. I serologisk konflikt produceres og destrueres antistoffer mod babyens røde blodlegemer, fordi IgG-antistoffer passerer gennem moderkagen.

Testning af specifikt IgG (ofte inklusive IgM) kan give vigtig information om bakterielle, virale og svampeinfektioner såvel som parasitiske invasioner. Et eksempel er diagnosen Lyme-sygdom, hvor vurderingen af ​​niveauet af IgG- og IgM-antistoffer anvendes. IgG-antistoffer vises senere i løbet af infektionen, og forhøjede niveauer af disse antistoffer indikerer kronisk infektion.

Testning af vævsspecifikke IgG-antistoffer er en markør for den igangværende autoimmune proces. Et eksempel er Hashimotos sygdom, hvor høje niveauer af IgG-antistoffer mod skjoldbruskkirtelperoxidase (anti-TPO) findes i mere end 90 procent. syg.

LÆS OGSÅ:

• Cirkulerende immunkomplekser (KKI'er)
• Hvad afhænger kroppens modstand af?
• Immunterapi - hvad er det? Hvad er immunterapi?

Immunoglobulin type G (IgG) - hvad er testen?

I laboratorietest kan vi vurdere koncentrationen af ​​både totale og specifikke IgG-antistoffer. Begge tests kan udføres med venøst ​​blod og i specielle kliniske tilfælde i cerebrospinalvæske eller synovialvæske.

Koncentrationen af ​​specifikke IgG-antistoffer bestemmes oftest ved anvendelse af enzymimmunoanalysemetoder (fx ELISA) eller immunfluorescensmetoder. Immunefelometriske og immunoturbidimetriske metoder anvendes rutinemæssigt til at bestemme den samlede koncentration af IgG-antistoffer.

Værd at vide

Type G immunoglobuliner (IgG) - normen

Laboratorienormen for total IgG er aldersafhængig og er:

• 1-7 dage: 5,83-12,7 g / l
• 8 dage-2 måneder: 3,36-10,5 g / l
• 3-5 måneder: 1,93-5,32 g / l
• 6-9 måneder: 1,97-6,71 g / l
• 10-15 måneder: 2,19-7,56 g / l
• 16-24 måneder: 3,62-12,2 g / l
• 2-5 år 4,38-12,3 g / l
• 5-10 år: 8,53-14,4 g / l
• 10-14 år: 7,08-14,4 g / l
• 14-18 år: 7,06-14,4 g / l
• over 18 år: 6,62-15,8 g / l

Type G immunoglobulin (IgG) - resultater. Hvad betyder forhøjet niveau?

For lave IgG-niveauer kan være forårsaget af:

• omfattende forbrændinger
• gastrointestinale sygdomme, fx cøliaki
• nyresygdom, fx nefrotisk syndrom
• kræft, fx leukæmi
• lægemidler, fx antimalariamidler, cytostatika, glukokortikosteroider
• infektioner, fx HIV, sepsis
• underernæring
• diabetes komplikationer

Forhøjede IgG-niveauer kan også være forårsaget af

• betændelse
• kroniske infektioner
• autoimmune sygdomme, fx multipel sklerose
• hæmatologiske sygdomme, fx lymfomer, multipelt myelom
• leversygdom, fx levercirrose

Type G immunoglobulin (IgG) - resultater. Hvad betyder et reduceret niveau?

Mangel på individuelle IgG-undertyper kan også diagnosticeres. Mangler ved bestemte IgG-undertyper er ofte asymptomatiske eller kan prædisponere for hyppigere bakterieinfektioner, hvilket gør deres diagnose vanskelig. Det anslås, at omkring 20 procent. af befolkningen kan være mangelfuld i en IgG-undertype. IgG2-mangel er den mest almindelige hos børn og IgG3-mangel hos voksne.

Type G immunoglobulin (IgG) - diagnostiske tests, der bruger IgG-antistoffer

IgG-antistoffer bruges almindeligvis til laboratorieforskning. Sådanne antistoffer opnås under laboratorieforhold og kaldes monoklonale antistoffer. De kommer fra en enkelt celleklon og er rettet mod et specifikt antigen.

Den primære metode til produktion af monoklonale antistoffer anvender laboratoriemus og cellekulturer. Det er en kombination af to typer celler: kræftceller (myelom) og B-lymfocytter, der producerer specifikke antistoffer.

Efterfølgende kan IgG-antistofferne modificeres ved at binde enzymer, radioisotoper eller fluorescerende farvestoffer dertil. Metoderne ved anvendelse af IgG-antistoffer er:

• ELISA
• RIA
• Westernblot
• flowcytometri
• immunhistokemi
• protein mikroarray

Type G immunoglobulin (IgG) - brugen af ​​IgG-antistoffer til behandling

Monoklonale antistoffer kan også bruges til at behandle forskellige sygdomme ved:

• dræbende tumorceller fx Ofatumumab (IgG mod CD20 markøren)
• hæmning af udvalgte immunsystemceller i transplantologi, fx Muronomab (IgG mod CD3-markøren)
• hæmning af immunreaktioner ved autoimmune sygdomme, fx Adalimumab (IgG mod tumornekrose faktor alfa)

Litteratur

1. Vidarsson G. et al. IgG-underklasser og allotyper: Fra struktur til effektorfunktioner. Front Immunol. 2014, 5, 520.
2. Agarwal S. og Cunningham-Rundles C. Vurdering og klinisk fortolkning af reducerede IgG-værdier. Ann Allergi Astma Immunol. 2007, 99 (3), 281-283.
3. Ewa Bernatowska et al. Immunmodulation i udviklingsalderen i praksis af en primærlæge - fakta og myter. Pædiatri efter eksamensbevis 2013, 17, 1.
4. Paul W.E. Fundamental immunology, Philadelphia: Wolters Kluwer / Lippincott Williams & Wilkin 2008, 6. udgave.
5. Laboratoriediagnostik med elementer fra klinisk biokemi, lærebog til medicinstuderende, redigeret af Dembińska-Kieć A. og Naskalski J.W., Elsevier Urban & Partner Wydawnictwo Wrocław 2009, 3. udgave.
6. Interne sygdomme, redigeret af Szczeklik A., Medycyna Praktyczna Kraków 2010

Om forfatteren

Karolina Karabin, MD, ph.d., molekylærbiolog, laboratoriediagnostiker, Cambridge Diagnostics Polska Uddannet som biolog med speciale i mikrobiologi og laboratoriediagnostiker med over 10 års erfaring i laboratoriearbejde. En kandidat fra College of Molecular Medicine og medlem af det polske selskab for human genetik. Leder af forskningsstipendier ved Laboratoriet for Molekylær Diagnostics ved Institut for Hæmatologi, Onkologi og Interne Sygdomme ved det medicinske universitet i Warszawa. Hun forsvarede titlen som læge inden for medicinsk videnskab inden for medicinsk biologi ved det 1. fakultet for medicin ved det medicinske universitet i Warszawa. Forfatter til mange videnskabelige og populærvidenskabelige arbejder inden for laboratoriediagnostik, molekylærbiologi og ernæring. På daglig basis, som specialist inden for laboratoriediagnostik, driver han den materielle afdeling hos Cambridge Diagnostics Polska og samarbejder med et team af ernæringseksperter på CD Dietary Clinic. Han deler sin praktiske viden om diagnostik og diætterapi af sygdomme med specialister på konferencer, kurser og i magasiner og hjemmesider. Hun er især interesseret i indflydelsen af ​​moderne livsstil på molekylære processer i kroppen.